Når vi diskuterer de miljømæssige omkostninger ved billige fodboldtrøjer, undersøger vi faktisk det økologiske paradoks i fast fashion-industrien. Selvom disse trøjer, ofte lavet af genbrugspolyester, har et lavere CO2-aftryk pr. stykke end ren bomuld, resulterer deres korte livscyklus (i gennemsnit ikke mere end 20 gange brugt) i, at næsten 30 millioner trøjer ender på lossepladser årligt. Mikrofiberforurening er særligt problematisk, da hver vask frigiver cirka 100.000 mikroplastik i vandsystemerne.
Af særlig bekymring er, at visse afrikanske lande er ved at blive den endelige destination for disse brugte trøjer. I Dar es Salaam, Tanzania, er genbrugsmarkederne fyldt med bjerge af billige trøjer med europæiske klublogoer. Denne transkontinentale strøm af tøj imødekommer ikke kun lokale tøjbehov, men bidrager også til den lokale tekstilindustris tilbagegang. Dette komplekse handelsøkosystem gør simple vurderinger af godt og dårligt meningsløse.
Innovative løsninger er på vej. En hollandsk startup har lanceret et bionedbrydeligt trøjemateriale lavet af tangekstrakt og naturlige farvestoffer. Det nedbrydes fuldstændigt i et industrielt komposteringsmiljø ved slutningen af sin levetid. Selvom det i øjeblikket er tre gange så dyrt som almindelige syntetiske trøjer, kan det, efterhånden som produktionsteknologien modnes, ændre branchens økologiske udvikling.